TILMELD DIG TIL VORES ONLINE DANSKHOLD - UGENTLIG OPTAG

lær dansk med A2B 7 grammatik-huskeregler som hjælper dig til at blive bedre til dansk

Det tager lang tid at mestre det danske sprog. Både grammatikken og udtalelsen kan for mange udenlandske borgere være noget af en udfordring. I dette indlæg præsenterer vi dig for 7 grammatik-huskeregler, som hjælper dig til at blive bedre til dansk.

1. Ligge eller lægge

Det kan være svært at høre forskel på, hvornår man bruger hvad. Som en god huskeregel bruges ordet ligge om noget i stilstand, mens ordet lægge bruges om en bevægelse.

Eksempel:

  • Hønen lægger æg
  • Hønen ligger på rede i hønsehuset
  • Fjernbetjeningen ligger på bordet
  • Far lægger madpakken i tasken

2. Nutids-r

En grammatisk fejl som også mange danskere begår, er brugen af nutids-r. Der skal nutids-r på ordet, når det er en aktiv handling, som foregår nu og her.
Det kan være svært at høre, hvornår ord med stumt r i nutidsform skal afsluttes med r. F.eks. lærer eller kører. Men heldigvis findes der en simpel måde at huske det på.

Prøv at erstatte ordet med et andet verbum med tydelig r-lyd. F.eks spiser eller læser.

Eksempel:

  • Jeg kører bil - (her skal der være -r til sidst, for hvis du tester sætningen med spise, giver det kun mening, hvis der er -r på: Jeg spiser)
  • Min datter lærer at cykle - (samme her: - Hvis du tester sætningen med spise, giver det kun mening, hvis der er -r på: Min datter spiser)

3. Nogen eller nogle

En anden typisk tale og stavefejl er at forveksle nogen og nogle. Nogen bruges, når der er tale om en tilfældig, “nogen overhovedet” eller “nogen som helst”. Nogle bruges om noget mere konkret, når der er tale om “en del”, “et par”, “enkelte” eller “visse”.

Eksempel:

  • Kan du anbefale nogle gode spisesteder i byen?
  • Har du inviteret nogle venner til middag i morgen?
  • Er der nogen, som vil hjælpe mig?
  • Kender du nogen, der bor i udlandet?

4. Får eller for

Hvordan kender man forskel på de to ord? Får er nutidsformen af at få, mens for både kan fungere som et forholdsord, bindeord og biord. Hvis du kan erstatte får med at få/må få i sætningen, er får det korrekte ord at bruge.

Eksempel:

  • Hvornår får vi noget at spise?
  • Jeg får ferie fra mit arbejde på fredag
  • Min bedstefar er meget træt for tiden
  • Jeg har spist for mange karameller

5. Hans/hendes/sin

For at kende forskel på brugen af hans, hendes og sin/sine/sit, findes der en meget simpel huskeregel. Ved brug af sin henviser det til ejeren, mens man ved brug af hans/hendes henviser til en anden person end ejeren.

Eksempel:

  • Thomas er hjemme hos sin mor hver søndag (fordi det er Thomas’ egen mor)
  • Min 5-årig datter tager selv sit tøj på om morgenen (fordi det er datterens eget tøj)
  • Mia går tur med hans hund efter skole (fordi det ikke er Mias egen hund)

6. Sammensatte ord

Du kan ofte høre, om to selvstændige ord skal sættes sammen ved at sige det højt. Hvis trykket ligger på første del i ordet, skal det skrives som et sammensat ord. Hvis der er pause mellem ordene, skal de skrives i to.

Eksempel:

  • Telefonsælger
  • Kattemad
  • Matematiklærer
  • Flad fisk (en fisk der er flad. Skrives det i et ord, er det typen fladfisk)
  • Dyr læge (en læge der er dyr. Skrives det i et ord, er det en læge, som arbejder med dyr)

7. Hvis eller vis

Ordene udtales stort set på samme måde, hvilket kan føre til forvirring. Ordet hvis er både et spørgende og relativt pronomen, som ofte indleder en sætning. Vis bruges både som et adjektiv og et substantiv, og anvendes ofte midt i en sætning.

Eksempel:

  • Hvis vi skal nå toget, skal vi afsted nu
  • Hvad hvis jeg falder og slår mig
  • Min bedstemor er en vis kvinde (Her betyder vis klog)
  • Jeg har en vis fornemmelse for, at det snart går galt (Her betyder vis substantiel)

Ordsprog og talemåder

Har du undret dig over danske vendinger, som slet ikke giver mening? Vi har samlet et par sjove ordsprog og talemåder, som du sikkert har stødt på - og hvis ikke, går der nok ikke længe, før du introduceres for de første.

Først til mølle
Er en reference til “Den der kommer først til mølle, får først malet”. F.eks. den som stiller sig først i køen, får de bedste tilbud eller kan vælge den bedste plads.

Mange bække små
Referer til “Mange bække små gør en stor å”. F.eks. udgør en 5 kr ikke meget i sig selv. Men hvis store dele af befolkningen hver især bidrager med 5 kr til indsamling, udgør det tilsammen et kæmpe beløb.

Når katten er ude, spiller musene på bordet
Hvis der ikke føres opsyn, kan det føre til uorden og en mere løssluppen opførsel. F.eks. når forældre lader børnene være alene hjemme, kan de finde på at spise is og slik, spille videospil og gøre det, de normalt ikke må.

Det regner skomagerdrenge
En hentydning til, at det regner med store regndråber. Udtrykket stammer helt tilbage fra 1758, og har en sørgelig historie bag sig.
Historien går på, at en streng skomager straffede sine lærlinge selv ved de mindste fejl. Da en af lærlingene ved et uheld begik en større fejl, blev han smidt ud fra 2. sal. De andre lærlingene protesterede og led desværre samme skæbne.

Kontakt

Skriv en besked, og vi vender tilbage til dig