TILMELD DIG TIL VORES ONLINE DANSKHOLD - UGENTLIG OPTAG

Lær dansk med A2B Bliv bedre til dansk mens du arbejder i Danmark

Flere og flere internationale arbejdere kommer til Danmark, og i den forbindelse er det ofte en udfordring at lære det danske sprog. Det er for mange udenlandske borgere en udfordring at lære at tale og skrive på dansk. For at blive god til dansk er det vigtigt at have styr på bl.a. udtale, grammatik og ordforråd.

Men hvordan kan du forbedre dit danske sprog, når du har travlt med at arbejde og måske har familie ved siden af? I denne artikel har vi samlet en række tips til, hvordan du kan forbedre dit dansk ved hjælp af små tiltag i det daglige.

Tal så meget du kan

En god måde at blive bedre til at udtale danske ord er at tale og få ordene ud af din egen mund. Det kan for nogle være grænseoverskridende at formulere sig på et andet sprog, men hvis du sørger for at tale lidt dansk hver dag, vender du dig hurtigt til din nye stemme. Start i det små og snak dansk når du f.eks. handler, går på restaurant, møder dine kollegaer uden for arbejde eller afleverer børn i institution (hvis du har familie).
Før så mange samtaler på dansk som muligt, også selvom du kommer til at sige eller udtale noget forkert.

Læs på dansk

For at udvide dit ordforråd kan du læse danske bøger, blade eller artikler på nettet. Du skal selvfølgelig ikke starte med tykke bøger eller tunge tekster. Læs om noget der interesserer dig og gå let til værks og start med det lette. Når du læser på dansk, bider du også mærke i, hvordan en sætning konstrueres, hvilket gør det nemmere at formulere sig skriftligt på dansk.

Skriv på dansk

Træn det danske sprog ved at skrive på dansk. Det er en god ide ikke kun at fokusere på det mundtlige, men også det skriftlige. En af de bedste måder at blive bedre til at skrive på dansk, er at skrive små sedler eller noter i en dagbog. Start i det små med korte simple sætninger og bevæg dig langsomt frem i takt med at ordforrådet bliver større.
Gør det også til en vane at skrive på dansk i mails og sms’er til dine danske venner eller kollegaer. Bruger du sociale medier kan du ind imellem lave opdateringer på dansk.

Brug dine ører og lyt

Sæt en dansk film eller serie på, se nyhederne på dansk eller lyt til podcast eller lydbøger på dansk. På den måde vænner du dig til at lytte til det danske sprog, og høre hvordan de udtaler ord. Også her er det hele mere fængende, hvis du finder en genre, som du i forvejen interesserer dig for.

Tag et sprogkursus i dansk

For at komme godt fra start kan du tilmelde dig et dansk sprogkursus. Hos A2B kan du vælge mellem forskellige typer kurser, alt efter hvilken form for undervisning du foretrækker.
Vælg f.eks. mellem selvstudie, privatundervisning eller almindelig klasseundervisning, som foregår online over Teams. Hvad enten du er nybegynder, øvet eller har en smule kendskab til det danske sprog, har A2B altid et kursus, som passer til dig.

Som international medarbejder er det gratis at deltage i danskundervisning, hvis du har en henvisning fra din kommune - kommunen betaler nemlig dit danskkursus. Du kan tilmelde dig vores danskkurser her. Har du ikke nogen henvisning, hjælper vi dig gerne med at tage fat i din kommune for at få lavet en henvisning.

Kontakt

Skriv en besked, og vi vender tilbage til dig