Handelsbetingelser

Senest opdateret den 17. marts 2023.

Handelsbetingelserne gælder ved køb af kurser, online danskundervisning og e-learning samt tilmelding til afsluttende prøver, Medborgerskabsprøve samt Indfødsretsprøve og betaling af depositum hos A2B A/S:

 

A2B A/S
Hasselager Centervej 35
8260 Viby J
CVR-nr.: 26017297

 

A2B har hjemmesiden www.a2b.dk, og A2B’s kurser og e-learning sker gennem https://portal-en.a2b.dk og https://portal.a2b.dk.

 

Ved tilmelding og betaling indgår kursisten en juridisk bindende aftale med A2B om adgang til A2B’s e-learning eller deltagelse i et kursus/danskundervisning afholdt af A2B.

 

Når du godkender handelsbetingelserne bekræfter du, at du er bekendt med at persondataloven giver følgende rettigheder:

  • Ret til at modtage en række oplysninger om behandlingen i et kortfattet og letforståeligt format
  • Ret til at se de personoplysninger, der behandles om dig
  • Ret til at få rettet urigtige/forkerte oplysninger om dig
  • Ret til at få slettet dine personoplysninger, hvis én af betingelserne for sletning er opfyldt
  • I nogle tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger
  • I visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger og til at anmode om, at personoplysningerne overføres fra én dataansvarlig til en anden
  • Ret til at gøre indsigelse mod en ellers lovlig behandling af dine personoplysninger, f.eks. hvis du har ”tungtvejende grunde” imod behandlingen
  • Ret til ikke at være genstand for en automatisk afgørelse - herunder profilering - i tilfælde, hvor afgørelsen har en betydelig påvirkning for dig.

 

Bestilling og betaling
Man tilmelder sig et kursus/danskundervisning på www.a2b.dk og betaler ved tilmeldingen, hermed indgår kursisten en juridisk bindende aftale med A2B og adgang til A2B’s e-learning eller deltagelse i et kursus/danskundervisning afholdt af A2B. Bestillingen forløber i disse led:

  1. Vælg vare
  2. Vælg antal af den pågældende vare
  3. Indtast personlige oplysninger om deltageren
  4. Indtast personlige oplysninger om bestilleren
  5. Accepter betingelser
  6. Indtast kreditkortoplysninger
  7. Betaling

Efter tilmeldingen vil man modtage en ordrebekræftelse til den mailadresse, som man har anvendt til bestillingen. Ved køb af adgang til e-learning vil man efter senest to arbejdsdage modtage login til e-learning, og det vil i mailen med login fremgå, hvor længe man har adgang til materialet.

Betaling finder sted samtidig med tilmelding. A2B tager imod betaling med: Dankort, Visa/ Dankort, MasterCard, Visa og MobilePay – A2B accepterer både danske og udenlandske kreditkort.  

 

Behandling af personoplysninger
For at blive tilmeldt et kursus og e-learning indsamler A2B følgende personoplysninger: Navn, adresse, telefonnummer og e-mail.

 

Ved tilmelding til afsluttende prøver og betaling af depositum for danskuddannelsen indsamler A2B følgende personoplysninger: Navn, adresse, telefonnummer, nationalitet, e-mail, prøvetype, cpr-nummer, prøvetilmeldingssted og evt. særlige prøvevilkår.

 

Ved tilmelding til danskundervisning indsamler A2B følgende personoplysninger: Navn, adresse, telefonnummer, nationalitet, e-mail og cpr-nummer.

 

Under deltagelse i danskundervisning indsamles derudover følgende oplysninger: civilstand, etnisk baggrund og uddannelsesniveau. 

 

A2B er dataansvarlig for behandlingen af oplysningerne, som behandles med det formål at sikre deltagelse i afsluttende prøver, sikre betaling af depositum eller kunne levere det aftalte kursus/danskundervisning. Behandlingen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, punkt b) og f).

 

Oplysningerne opbevares, så længe det er nødvendigt i forhold til opfyldelse af formålet.

 

Hvis dit forløb hos A2B indeholder udstedelsen af et dansk eksamensbevis er A2B forpligtet til at opbevare dette i 30 år.

Vi bruger data til følgende for at give dig det bedst mulige forløb hos A2B:

  • Indsamling
  • Læsning
  • Redigering
  • Opbevaring
  • Sletning
  • Evaluering
  • Videregivelse
  • Test
  • Statistik

 

Man kan til enhver tid henvende sig til A2B’s databeskyttelsesansvarlige og få indsigt i, berigtigelse, begrænsning eller sletning af egne personoplysninger, din ret til at gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger samt retten til dataportabilitet.

 

A2B’s databeskyttelsesansvarlige kan kontaktes på a2bdrift@a2b.dk.

 

Dine personlige data er omfattet af loven om behandling af personoplysninger, og Datatilsynet fører tilsyn med at loven overholdes. Se mere på: www.datatilsynet.dk.

 

Fortrydelse
Køb af kurser og prøver hos A2B er ikke omfattet af fortrydelsesretten (jf. forbrugeraftalelovens § 18 stk. 2). Køb af e-learning er bindende, da dette er en digital tjenesteydelse, hvor man max. To dage efter købet har fuld adgang til materialerne. Derfor er det en betingelse for adgang til e-learning, at man fraskriver sig 14 dages fortrydelsesret.

 

På kurser tilbyder A2B en 14 dages fortrydelsesret fra aftalens indgåelse. Frem til 14 dage før et kursus eller arrangement, har man 14 dages fortrydelsesret fra tidspunktet for bestilling af kurset. Her vil man modtage fuld refusion af det indbetalte beløb fratrukket et administrationsgebyr på 250 kr. Af hensyn til planlægning af kurser, er der dog ingen fortrydelsesret, såfremt man bestiller kurset senere end 14 dage før den oplyste dato for kursets afvikling.

 

Fortrydelse kan ske ved at meddele A2B om fortrydelsen – gerne ved udfyldelse og indsendelse af nedenstående standardfortrydelsesformular – formularen kan sendes til a2bdrift@a2b.dk

 

Ved tilmelding til afsluttende ministerielle prøver skal framelding ske senest inden tilmeldingsfristens udløb. Ved framelding fratrækkes et administrationsgebyr på 250 kr. Ved framelding efter tilmeldingsfristen refunderes prøvegebyret ikke.

 

Ved betaling af depositum til danskuddannelse gælder der ikke fortrydelsesret - evt. tilbagebetaling sker efter de i danskuddannelsesloven gældende retningslinjer. 

 

Standardfortrydelsesformular
(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
- Til [her indsættes den erhvervsdrivendes navn, fysiske adresse og i givet fald faxnummer og e-mail-adresse af den erhvervsdrivende selv]:
- Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)
- Bestilt den (*)/modtaget den (*)
- Forbrugerens navn (Forbrugernes navne)
- Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse)
- Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
- Dato
(*) Det ikke relevante udstreges

 

A2B’s aflysning 
A2B kan ved fx aflysning framelde deltageren et kursus, som man har tilmeldt sig. I de tilfælde refunderes den fulde betaling inkl. eventuelle gebyrer.

 

Klageadgang
Klager over køb kan ske til a2bdrift@a2b.dk. Desuden er der mulighed for at klage til Forbrugerklagenævnet læs mere her (link https://taenk.dk/raadgivning/reklamationsret-og-garanti/klag-over-varer-tjenesteydelser)

 

Immaterielle rettigheder
E-learning og kursusmateriale er A2B’s ejendom, og hel eller delvis reference eller gengivelse af materialet må kun finde sted efter forudgående, udtrykkelig og skriftlig tilladelse fra A2B.

 

Kursets afholdelse
Adgang til A2B’s e-learning er personlig, og hvis en person uberettiget og uden tilladelse fra bruger en anden persons adgang til et onlinekursus eller på anden vis skaffer sig uberettiget adgang til et kursus, medfører dette pligt til at betale det fulde eller forhøjet kursusgebyr til A2B.

 

Erstatning og ansvarsfraskrivelse
Kursisten er ansvarlig for at have tilmeldt sig kurset ud fra de beskrivelser af blandt andet niveau, der er givet på www.A2B.dk. Utilfredshed med kursets indhold udløser hverken hel eller delvis refundering af kursusgebyret.

 

 

Har du brug for hjælp?