Information
Dansk for begyndere - Online begynderkursus
Begynder 1 er et online dansk kursus for begyndere, der kender intet eller meget lidt til det danske sprog. Kurset er perfekt til dig, der ønsker at lære dansk fra bunden, uanset om du allerede bor i Danmark eller vil forberede dig på at lære sproget, før du ankommer til Danmark.
Kurset svarer omtrent til niveauet A1 i the Common European Framework Reference for Languages og er velegnet til personer, der er vant til at lære, og som forstår engelsk (nogle kurser har både engelsk og tysk som støttesprog og der kræves derfor enten tysk- eller engelskkundskaber - se mere , når du vælger en dato for et kursus). Begynderkurset er perfekt for dig, der vil lære basalt dansk hurtigt, og intensivt - og fordi kurset er online, kan du deltage i det uden at skulle transportere dig til en sprogskole.
Lær basisdansk på kun 24 lektioner
Begynderkurset består af 24 online lektioner, der alle foregår via Microsoft Teams. Lektionerne er fordelt over to ugentlige undervisningsdage med hver to lektioner i seks uger. Du skal desuden forvente 3-4 timers hjemmearbejde pr. uge.
Der kan være op til 12 deltagere på begynderkurset, og undervisningen veksler mellem læreroplæg, samtaler og opgaver i klassen samt gruppe- og pararbejde i breakout rooms. Vores undervisere er højt kvalificerede sprogundervisere, som alle har specialiseret sig i at lære udlændinge at mestre det danske sprog.
Når du har gennemført kurset, har du fået en grundig introduktion til det danske sprog og til de fire basale discipliner: tale, lytte, læse og skrive. Du vil igennem kurset bl.a. lære at præsentere dig selv på dansk, at tale om dit job, din familie og dit liv, og du vil også lære det danske alfabet, tallene, ugedage, måneder etc.
Dette kursus er perfekt for dig, hvis du vil:
- Lære dansk fra bunden som begynder
- Lære basalt dansk hurtigt, intensivt
- Undervises online på en digital platform
- Nyde fordelene ved yderst professionelle online materialer
- Få undervisning af en kvalificeret sprogunderviser
- Få feedback på din progression
Ønsker du at lære dansk fra bunden, er A2B’s Begynder 1 – et online dansk kursus for begyndere - den perfekte løsning for dig!
Var dette kursus ikke det du søgte?
Bare rolig, vi har flere forskellige kurser med online undervisning. Er dette ikke et kursus som passer til dig, så vil du måske finde en af vores andre tilbud om online undervisning relevant for dig.
Du finder et overblik af alle vores typer af online undervisning ved at klikke lige her.
Praktiske oplysninger
Før opstart
Du vil kort før kursusstart modtage en mail fra din underviser med information om undervisningsplanen og login på A2B's portal. Her finder du links til de Teams møder, hvor undervisningen foregår. På portalen finder du desuden undervisningsmaterialer, videoer, tekster mm, og du kan tilgå portalen fra alle enheder.
Du betaler for kurset ved tilmelding, og tilmeldingen er bindende. Det er ikke muligt at afbestille, men du kan overdrage din plads til en anden ved at sende en mail til contact@a2b.dk eller ringe på 70 26 61 00 inden start.
Ekstra
5 tips til at lære det danske sprog hurtigt
- Tag undervisning - Enten online danskundervisning, selvstudiekurser eller organiseret sprogundervisning på fx A2Bs sprogcentre. Når du modtager undervisning fra uddannede og dygtige lærere, får du en hurtig og kompetent introduktion til det danske sprog og får den bedste start
- Snak, snak, snak - Selvom dit dansk slet ikke er perfekt - bare tal. Det er den bedste måde at forbedre dit dansk på. Tal dansk, når du får muligheden - Hos købmanden, i cafeen eller i sportsklubben. Selv at sige nogle få ord her og der forbedrer dine færdigheder
- Vær nysgerrig - Slå danske ord og vendinger op, som du ikke forstår i en ordbog og noter deres betydning. Du har en tendens til at huske ting bedre, når du også skriver dem ned
- Se danske tv-udsendelser - Hvis du kan få adgang til at se fx klassikeren "Matador", får du en introduktion til dansk kultur og historie OG du vil høre folk udtale danske ord og vendinger langsomt og grundigt
- Lyt til dansk radio og podcasts og læs danske magasiner - Få lyden af det danske sprog i ørerne og væn dig til at læse danske bogstaver, ord og vendinger
Dansk Begynder 1
Lær basis dansk med A2B's online lærerstyret danskkursus for begyndere (A1). Kurset foregår online med 24 lektioner to aftener om ugen i seks uger, samt 3-4 timers hjemmearbejde ugentligt. Kurset inkluderer:
- 24 lærerstyrede online dansk lektioner
- Alt undervisningsmateriale - adgang til A2Bs online læringsportal, hjemmearbejde og feedback
- Max. 12 deltagere